3F Superligaen

AGF-keeper efter ny sejr: Det kan blive rigtig spændende

Jesper Hansen storroser sine holdkammerater efter endnu en målfest af AGF.

AGFs målmand Jesper Hansen under superligakampen mellen AGF og Vejle Boldklub på Ceres Park i Aarhus mandag den 19. august 2024
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det endte med et fest på Ceres Park, da AGF lørdag eftermiddag spillede sig på førstepladsen i 3F Superigaen.

Forud var gået en kamp, hvor aarhusianerne både var foran og bagud for til sidst at sætte trumf på og vinde 4-2 over FC Nordsjælland.

Det var AGF’s femte sæsonsejr ud af syv mulige, og efter kampen satte målmand Jesper Hansen ord på den flotte sæsonstart.

– Der er mange ting. Der er noget med formation, og nogle spillere, der er rykket lidt rundt. Og så handler det om selvtillid. Vi fik en god start, og vi har taget det med. Og så er der nogle relationer, der er begyndt at sidde i skabet, udtaler Jesper Hansen til TV2 Sport efter kampen.

AGF er fortsat ubesejret i 3F Superligaen, men stirrede ind i et nederlag lørdag mod FC Nordsjælland, hvor man var bagud 1-2 i første halvleg.

Det endte med en AGF-sejr, og keeperen maner til besindighed.

– Vi skal bare holde vores ben på jorden. Være ydmyge og gøre, som vi gør nu. Så kan det gå hen og blive rigtig spændende. Sådan en kamp her, havde vi ikke vundet for et år siden, lyder det fra den 38-årige keeper.

Læs om AGF’s sejr over FC Nordsjælland her

Målfest i Aarhus: AGF stryger til tops i Superligaen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P