
Plads til Vavro: Crystal Palace henter Andersen-erstatning
Crystal Palace har fredag aften præsenteret Maxence Lacroix som ny spiller i klubben. Handlen trækker tråde til både Denis Vavro og Joachim Andersen.

En mindre kabale falder på plads.
Således har Crystal Palace netop præsenteret Maxence Lacroix som ny mand i klubben.
Den franske midtstopper er blevet hentet til på en permanent aftale af fem års varighed.
Maxence Lacroix skifter til Premier League-klubben fra Wolfsburg.
Dermed er der gjort plads til Denis Vavro i den tyske klub, efter han tidligere fredag blev præsenteret på en lejeaftale – med købsoption – for resten af sæsonen.
Samtidig har Crystal Palace altså nu fundet en højrebenet midstopper, som skal byde sig til i kampen om at lukke hullet efter salget af Joachim Andersen til Fulham.
Maxence Lacroix nåede 130 kampe i Wolfsburg.