Officielt: Fremad Amager henter forsvarsspiller
Jeppe Brinch forlader Jylland til fordel for sjællandske Fremad Amager, der skriver med forsvarsspilleren på to år.
Forsvarsspilleren fik ophævet kontrakten hos FC Fredericia fra et døgn siden.
Nu har Brinch fundet en ny klub, som befinder i 2.divisionen.
Jeppe Brinch nåede 65 kampe for FC Fredericia, men i den sidste periode kunne forsvarsspilleren mærke, at han skulle videre.
– Man begynder selvfølgelig at blive skuffet over ikke at spille. Det ønsker alle spillere jo. Jeg synes derfor, at tiden er god til at komme til et nyt sted, fordi jeg kørte fast i Fredericia, fortæller han til Campo.
Forsvarsspilleren ser førerholdet i 2.division som en glimrende mulighed for ham.
– Mit mål er at få en masse gode oplevelser med Fremad Amager. Jeg håber at få en masse spilletid og skabe videre på det projekt, som klubben har gang i, fortæller Brinch.
Forsvarsspilleren, der kom til FC Fredericia fra Esbjerg, er blot noteret for 27 minutter i NordicBet Ligaen i den igangværende sæson.
Nu venter der en ny rejse for Brinch i 2.divisionen for Fremad Amager.