LaLiga

Officielt: F.C. København sælger Orri Oskarsson

F.C. København har netop sendt sin islandske guldfugl afsted til Real Sociedad – det bekræfter klubben fredag aften i en pressemeddelelse.

Orri Óskarsson, FCK under Superligakamp mellem FC Nordsjælland og FC København på Right To Dream Park i Farum søndag den 25. august 2024
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

F.C. København har solgt Orri Oskarsson.

Det bekræfter Løverne fredag aften i en pressemeddelse.

Her oplyser FCK, at den talentfulde angriber skifter til LaLiga-klubben Real Sociedad for et rekordstort transferbeløb.

Orri Oskarsson ægrer sig under FCK's kamp mod FC Nordsjælland.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I en selskabsmeddelese oplyser Parken Sport & Entertainment, at salget forventes at have en positiv indvirkning på resultat før skat for 2024 på cirka 128 millioner kroner.

– Salget af Orri er endnu et flot bevis på det meget stærke arbejde, der udføres i FCK Talent hver eneste dag.

– Det er også et udtyrk for, at vi som klub evner at give dygtige unge spillere den spilletid, der skal til, for at de kan udvikle sig og gøre sig attraktive – og for endnu større klubber, fortæller sportsdirektør i FCK, Sune Smith-Nielsen og fortsætter:

– Det er et salg, som giver anledning til flere følelser på én gang. På den ene side er vi meget stolte over igen at lykkes med en rigtig flot udvikling.

– På den anden side ville vi gerne have beholdt Orri i lidt længere tid. Det er også grunden til, at vi har afvist de mange tilbud, der har været på Orri denne sommer.

Real Sociedad har også bekræftet transferen, hvor klubben oplyser, at det 20-årige angribertalent har skrevet under på en femårig aftale i San Sebastian.

I F.C. København nåede Orri Oskarsson at spille 62 kampe for førsteholdet, 23 scoringer og ni oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P