Officielt: Arsenal-angriber skifter til Crystal Palace
Den 25-årige englænder Eddie Nketiah skifter fra Arsenal til Crystal Palace i jagten på mere spilletid.
Eddie Nketiah skal fremover tørne ud for The Eagles.
Det oplyser både Arsenal og Crystal Palace sent fredag.
Ifølge fodboldjournalisten Fabrizio Romano køber Crystal Palace den 25-årige angriber for 30 millioner pund, hvilket svarer til 265 millioner kroner.
Eddie Nketiah er blevet udstyret med en aftale af fem års varighed i sin nye klub.
Dermed er en lang æra forbi for angriberen, der kom til Arsenal allerede som 14-årig.
I sine ungdomsår scorede han imponerende 46 gange i 60 kampe for diverse ungdomshold i Arsenal.
Siden blevet det også til 168 kampe med 38 mål til følge for førsteholdet.
Han formåede dog aldrig at bide sig fast og måtte oftest nøjes med en rolle som indskifter, når der skulle jagtes et resultat – hvilket også ved flere lejligheder gjorde ham til dagens helt, når det lykkedes.