
Officielt: Aaron Ramsdale skifter til Southampton
Den engelske landsholdskeeper skifter fra Arsenal til Southampton på en fireårig kontrakt.

Foto: Southampton FC
Englænderen er fra dags dato blevet købt til Southampton på en fireårig aftale.
Målmanden var ikke længere Arsenals foretrukne første keeper, hvilket har resulteret i et skifte på sidste transferdag.
Ramsdale glæder sig til at komme i gang med Southampton-eventyret, hvilket han fortæller til klubbens hjemmeside.
– Jeg ser frem til det her år. Jeg skal i gang med det, som jeg gør bedst med et kæmpe smil på læben, fortæller målmanden.
Ramsdale har fået fem landskampe for det engelske landshold og 89 kampe for Arsenal.