NordicBet Ligaen

OB jagter nummer otte: Vi dyrker os selv

Søren Krogh og OB’s ambition er at diktere kampene og ikke lade deres modstandere i NordicBet Ligaen bestemme, hvad der sker undervejs. Det fortæller OB-træneren i et interview med Campo.

OBs cheftræner Søren Krogh ved indløb til superligakampen mellem Viborg FF og OB på Energi Viborg Arena lørdag den 25. maj 2024
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

OB har et ønske om at stille spørgsmål til deres modstandere.

Hvad gør I ved det? Og hvordan gør i, hvis vi gør sådan?

Det kan man forstå på fynboernes træner Søren Krogh, som gerne vil forsøge at træffe nogle taktiske valg, de andre skal forholde sig til.

Det fortæller han til Campo forud for det suveræne NordicBet Liga-topholds kamp mod Vendsyssel FF fredag aften. Her kan OB hente den ottende sejr på stribe.

– Det er meget tydeligt, at vi dyrker os selv. Vi prøver at skabe noget, som andre skal forholde sig til.

– Men vi koncentrerer os rigtig meget om os selv, og dét vi kan, og den måde, vi gerne vil udtrykke os på og se ud på, siger den 47-årige træner.

Fredag aften er det som sagt Vendsyssel, der kommer til Odense. Det er et hold, som i Kroghs øjne har en fysisk presence og en taktisk fleksibilitet.

OB-træneren glæder sig til opgaven.

– De har noget power, og de har dygtige spillere. Jeg kender et par stykker af dem: Børsting og Kasper Kusk, som er to kvalitetsspillere med erfaring og Superliga-minutter i benene.

– Det er noget slagkraftigt noget, de har fået sat sammen deroppe, og de virker ambitiøse i, hvad de laver.

– Jeg synes, at de har spillet lidt forskellige strukturer, lidt forskellige formationer. Så det er ikke, fordi jeg er sådan 100 procent sikker på, hvad vi løber ind fredag aften, siger Krogh.

OB har indtil videre håndteret opholdet i NordicBet Ligaen meget overbevisende. Det er blevet til syv sejre i træk og en samlet målscore på voldsomme 18-2.

De har undervejs mødt stærke NordicBet Liga-modstandere som Hvidovre IF, Hobro og FC Fredericia.

Men indtil videre har de Striwede og Krogh på deres egen måde fejet al modstand til side. Fredag aften har de i sinde at få Vendsyssel FF til at besvare nogle spørgsmål.

Opgøret sparkes i gang klokken 19.00.

OB ophæver med Burey: Ikke et godt forløb

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P