NordicBet Ligaen

Medie: Horsens henter dansker i norske Rosenborg

Et år og én måned er det blevet til i Trondhjem for Emil Frederiksen, men mere bliver det muligvis ikke til i Rosenborg for den danske angriber, der angiveligt vender snuden hjemad.

Emil Frederiksen præsenteres i norske Rosenborg.
Foto: Rosenborg BK
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han blev topscorer i NordicBet Ligaen i forrige sæson, og nu får han – angiveligt – chancen igen.

23-årige Emil Frederiksen vender ifølge Tipsbladet hjem til Danmark, hvor han inden længe bliver ny mand hos ambitiøse AC Horsens.

Her skulle den tidligere Sønderjyske-topscorer været på vej til at skrive under på en étårig lejeaftale.

Det kan dog vise sig at blive til mere end bare et enkelt år i den østjyske klub for Emil Frderiksen, for De Gule har efter sigende også sikret sig en købsoption på den blonde angriber.

Emil Frederiksen, der er søn af den tidligere superligatopscorer Søren Frederiksen, spillede ungdomsfodbold i hjembyen Viborg, inden hollandske Heerenveen allerede i 2017 hentede den dengang 16-årige angriber.

Tre år senere gik turen hjem til Danmark og Sønderjyske. I første omgang på en lejeaftale, som et halvt år senere blev vekslet til en permanent kontrakt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P