Gytkjær inden Vejle: Det er nu, vi rykker sammen
Fredag aften skal Lyngby forsøge at hente sæsonens første sejr mod bundproppen fra Vejle. En kamp som Frederik Gytkjær ser frem til.
Der er et vaskeægte bundopgør på menuen fredag aften, når Lyngby tager imod Vejle i 3F Superligaen.
Begge hold har stadig deres første sejr i sæsonen til gode, og derfor er opgøret så utrolig vigtigt for begge hold.
Det er Lyngbys Frederik Gytkjær da heller ikke i tvivl om. Han ved, at det kan blive afgjort på marginaler.
– Det er to hold, der virkelig gerne vil ud at have den her sejr. Det kan sagtens blive afgjort af, hvem der vil det mest, for det er altid tæt mellem os.
– Vi skal være fuldstændig klar, og jeg håber, at vi kan få stadion med os fra første fløjt, siger Gytkjær til klubbens hjemmeside.
Men det er ikke en ny situation for de kongeblå. De har ofte prøvet, at befinde sig i den nederste del af tabellen
– Det er virkelig nu, vi skal vise, hvad vi er lavet af i Lyngby Boldklub. Vi har før prøvet at ligge i bunden, så selvom vi ikke bryder os om det, så er det ikke noget, vi er bange for.
– Det er nu, at vi i Lyngby Boldklub er så pisse gode til at rykke sammen i bussen – både spillere og fans, fortæller Gytkjær.
Kampen mellem Lyngby og Vejle fløjtes spilles i morgen, fredag, klokken 19.00. Kampen kan ses på TV3 Sport.