Greve hylder Brøndby-fans: Noget helt unikt
Mathias Greve har officielt forladt Vestegnen, da han nu er vendt tilbage til Randers FC, som Brøndby i sin tid købte ham fra – det er hovedpersonen selv meget begejstret over.
Farvel til Vestegnen og goddag til Kronjylland.
Mathias Greve er tilbage i Randers FC, som han i 2021 forlod til fordel for Brøndby IF.
Officielt: Randers henter gammel kending i BrøndbyDer er dog ingen kærlighed tabt til Brøndby, som den 29-årige midtbanemotor nu har sagt farvel til, hvor han særligt fremhæver fansene af de blå-gule.
– Jeg er meget taknemmelig for den støtte, jeg altid er blevet mødt af i Brøndby. Jeg vil derfor gerne takke mine holdkammerater, trænerstaben og alle fansene.
– Især fansenes støtte og det flotte fællesskab vil for altid stå som noget unikt for mig. Nu ser jeg frem til den udfordring, som jeg har fået i Randers FC og ønsker Brøndby held og lykke fremover, lyder det fra Mathias Greve til Brøndbys hjemmeside.
Alligevel er skiftet ‘hjem’ til Randers FC også noget, der tydeligt begejstrer den nu tidligere Brøndby-mand.
– Jeg er sindssygt glad for at vende tilbage til Randers FC. Jeg havde en god tid, sidst jeg var i Randers, både socialt og sportsligt.
– Jeg forventer, at jeg skal spille en masse fodbold. Drømmen er også at opnå nogle af de ting, vi gjorde, sidst jeg spillede i Randers.
– Det var en god periode med både top 6 og krydret med en pokaltriumf. Jeg har også en alder nu, hvor jeg efter mange år i 3F Superligaen har fået en del erfaring, og det er nogle af de egenskab, jeg håber at kunne bidrage med i Randers FC, lyder det fra Greve til Randers FC’s hjemmeside.
Mathias Greve nåede at spille tre sæsoner i Brøndby, hvor det blev til 96 optrædener, tre scoringer og syv oplæg.
I blandt sine tre scoringer var der særligt et, som vil blive husket på Vestegnen, da Greve i de døende minutter udlignede i derbyet mod F.C. København tilbage i 2022.
Den scoring kan du se lige her, sammen med highlights for hele opgøret.