
Campo erfarer: OB-stjerne skifter til Rooney og co.
Campo kan fredag aften erfare, at OB snart kan præsentere et salg til den engelske Championship.

Wayne Rooney handler i OB.
Fredag aften kan Campo erfare, at Striberne har solgt en stor profil til Plymouth Argyle, hvor Manchester United-legenden er cheftræner.
Helt konkret er der tale om den svenske midtbanetekniker Rami Al Hajj, som snart kan kalde sig Championship-spiller.

Ifølge Campos oplysninger er det hele på plads.
Altså har den 22-årige OB-stjerne allerede bestået lægetjek og skrevet under på sin aftale, imens OB og Plymouth Argyle er enige om en overgangssum.
I Plymouth har Al Hajj skrevet under på en treårig aftale med mulighed for ét ekstra år.
I sin nye klub bliver Al Hajj holdkammerat med den tidligere AGF-profil Mustapha Bundu.
Den vævre svensker kom til Odense i 2023 fra hollandske Heerenveen.
Siden blev det til 32 optrædener, fire scoringer og otte oplæg for Striberne.