
Officielt: Sampdoria fyrer Pirlo efter tre kampe i ny sæson
Sampdoria har netop oplyst, at Andrea Pirlo er blevet fyret som træner.

Andrea Pirlo tager skraldet for ringe Sampdorias sæsonstart.
Den italienske midtbanelegende er blevet fyret som træner i Sampdoria, oplyser klubben torsdag eftermiddag.
Pirlos nærmeste stab bestående af fire trænere er også alle blevet afskediget, oplyser klubben i en kortfattet meddelelse, hvor alle fem bliver takket for deres indsats.
Fyringen kommer tre kampe inde i Serie B-sæsonen, hvor det endnu ikke er lykkes klubben at hente en sejr.
Pirlo blev ansat i Sampdoria i juni sidste år, så han fik altså ikke meget mere end et år i jobbet.
Den 45-årige italiener har tidligere stået i spidsen for Juventus, men her fik en heller ikke lang tid. Han blev hyret i august 2020 og afskediget i maj 2021.
