Premier League

Officielt: Lyngby Boldklub skriver med Leon Klassen

Lyngby Boldklub har torsdag præsenteret Leon Klassen som ny venstreback i klubben.

Leon Klassen i træning for Lyngby Boldklub
Foto: Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub har torsdag hentet ny venstre back som afløser for Kolbeinn Finnsson, som blev solgt til FC Utrecht.

Tyske Leon Klassen er hentet til Lyngby på en fri transfer, hvor han har underskrevet en toårig kontrakt.

Leon Klassen var senest i den russiske storklub Spartak Moskva, men efter en uges prøvetræning på Lundtoftevej er han klar til at trække den blå trøje over hovedet.

– Vi har i længere tid kigget efter en tilføjelse på venstrebacken, og vi er rigtig glade for, at vi nu har kunne tilknytte Leon, udtaler fodboldchef Nicas Kjeldsen, og fortsætter:

– Han er en dynamisk venstreback, der tidligere har gjort det rigtig godt i den østrigske Bundesliga, men som så ikke fik den ønskede spilletid efter, at han blev solgt til Spartak Moskva, der også spiller på et rigtig højt niveau, slutter chefen.

Leon Klassen i træning for Lyngby Boldklub
Foto: Lyngby Boldklub

Leon Klassen har tidligere spillet i WSG Tirol, 1860 München og FC Köln, og han er glad for at være på plads i Lyngby.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har kunne nå i mål med det her skifte. Jeg fik et rigtig godt indtryk i klubben i sidste uge, og jeg har også snakket med den tidligere Lyngby-spiller Bror Blume, som jeg spillede med i Østrig. Han sagde gode ting om klubben, og jeg er kun blevet bekræftet i de ting, som han sagde, udtaler Klassen.

Han har også russisk statsborgerskab, hvor han har spillet en kamp på det russiske U21-landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P