Morten Krogh dømmer weekendens derby
FC København og Brøndby møder hinanden for første gang i sæsonen på søndag, og her er det Morten Krogh, der er dommer.
Morten Krogh skal styre løjerne, når der fløjtes op til derby i Parken på søndag.
Det bekræfter Superligaen på sin hjemmeside torsdag. Kampen sparkes i gang klokken 14.00.
Årets dommer i 2023 har tidligere dømt opgøret mellem FC København og Brøndby to gange. Første gang var tilbage i 2022 i en kamp som endte 1-1, og senest var det i efteråret sidste år i et opgør, der endte 3-2 til FCK.
35-årige Krogh har indtil videre videre dømt tre opgør i den nye Superliga-sæson.
Ude i VAR-vognen får Krogh hjælp af Jakob Kehlet.
I andre af rundens opgør dømmer Mikkel Redder fredagens bundbrag mellem Vejle Boldklub og Lyngby Boldklub. Mads-Kristoffer Kristoffersen dømmer lørdagens enlige kamp mellem AGF og FC Nordsjælland.