
Leicester-guldvinder stopper karrieren
Marc Albrighton meddeler torsdag på Instagram, at han indstiller karrieren.

Han var en del af succesholdet, der i 2016 højst overraskende vandt det engelske mesterskab.
Men torsdag meddeler den 34-årige englænder, at han lægger støvlerne på hylden.
Albrighton forlod Leicester i sommer, men efter længere tids overvejelse er beslutningen om et karrierestop faldet på plads.
– Som fodboldspiller kommer der en dag, hvor man skal hænge støvlerne på hylden, og jeg har ofte spekuleret på, hvordan det vil føles, når den dag kommer.
– Nu er dagen kommet, og jeg føler mig både taknemmelig og afklaret, skriver Albrighton på Instagram.
Den nu 34-årige kantspiller begyndte karrieren i hjerteklubben barndomsklubben Aston Villa, inden han skiftede til Leicester i 2014.
– Hvad der fulgte efterfølgende var et årti med ekstraordinære øjeblikket, som jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig.
– Nu slutter dette kapitel. Og fra hele mit hjerte takker jeg for de uforglemmelige minder, og jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer, slutter Albrighton.