Kaufmann og Heidenheim avancerer efter drama
Mikkel Rygaard og resten af Häcken-mandskabet skulle forsøge at vende skuden, og sikre sig et europæisk gruppespil.
Heidenheim skal spille Conference League-gruppespil.
Det står klart, efter at de over to kampe har slået svenske BK Häcken.
Det kom dog ikke uden kamp. Undervejs var det nemlig Mikkel Rygaard og BK Häcken der stod bedst til at snuppe pladsen.
I det første møde havde tyskerne sikret sig et godt udgangspunkt til returkampen med en 2-1 sejr på udebane.
Da man så kom foran med 1-0 efter en halv times spil, virkede det som en smal sag, at køre sejren helt i hus.
Men med to Häcken-scoringer efter henholdsvis 59 og 79 minutter, så lignede det lige pludselig svensk deltagelse i det europæiske gruppespil.
Men det tyske mandskab fik kampen tilbage under kontrol, og kunne med to scoringer indenfor de sidste ti minutter cementere sejren.
Dermed vandt tyskerne samlet med 5-3 og kan dermed booke billet til Conference League-gruppespillet.