Medie: Barca har sendt bud på midtbanespiller i Liverpool
Onsdagens alvorlige knæskade til Marc Bernal betyder, at Barca nu er på jagt efter en ung midtbanespiller i Liverpool.
FC Barcelona hentede onsdag med nød og næppe en 1-2-sejr ude mod Ray Vallecano.
Alligevel var det ikke udelukkende en positiv aften for den catalanske storklub.
I slutningen af opgøret måtte Marc Bernal nemlig hjælpes fra banen med det, der lignede en alvorlig knæskade. Efterfølgende blev han set på krykker.
Siden er det blevet bekræftet, at han pådraget sig en skade på både korsbånd og menisk i sit ene knæ.
En synd og en skam for den blot 17-årige midtbanespiller, der ellers havde lagt lovende fra land i den nye sæson.
Samtidig betyder det nu også, at Barca skal på udkig efter en erstatning kort før transfervinduets lukketid.
Det mener i hvert fald transferjournalisten Fabrizo Romano.
Han skriver på X, at den catalanske storklub har reageret hurtigt og sendt et bud i retning af Liverpool. Her håber man på at kunne leje Stefan Bajcetic.
Der er ‘blot’ tale om et forsøg på at leje ham, hvorfor beløbet lyder på relativt beskedne fire millioner euro.
Barca er dog i konkurrence med RB Salzburg, som tirsdag skulle have sendt et bud – også med henblik på leje – afsted mod Merseyside-klubben.
19-årige Stefan Bajcetic står i alt noteret for 22 kampe på Liverpools førstehold.