Bertelsen bekræfter: Ny profil misser AaB-kamp
Florian Danho døjer fortsat med en skade og kommer ikke i spil i kampen mod AaB i weekenden. Det bekræfter Randers-træner Rasmus Berthelsen overfor Campo.
Randers FC er uden deres nye angriber Florian Danho, når de på søndag møder AaB i Superligaen.
Danho var med på træningsbanen i Randers onsdag, men den 24-årige angriber løb for sig selv.
Cheftræner Rasmus Bertelsen bekræfter efterfølgende, at søndagens kamp mod AaB kommer en postgang for tidligt for angriberen.
– Det bliver først efter landsholdspausen, at han er helt klar igen, siger Bertelsen til Campo ved onsdagens træning.
Franskmanden er gået glip af Randers’ tre seneste kampe. Først sad han ude med karantæne efter et rødt kort mod FC København, og i de seneste to kampe har han døjet med en småskade.
Før det bidrog angriberen med to oplæg og en enkelt scoring i sæsonens tre første kampe.
Danho blev tidligere på sommeren ny Randers FC-spiller, da kronjyderne hentede ham til klubben fra Stade Lausanne i Schweiz.
Randers-chef erkender interesse i Brøndby-midt