EfB’er færdig for sæsonen efter alvorlig skade Benjamin Hvidt er blevet alvorlig skadet, meddeler Esbjerg fB mandag aften.
Betinia LIGA

EfB’er færdig for sæsonen efter alvorlig skade

Benjamin Hvidt er blevet alvorlig skadet, meddeler Esbjerg fB mandag aften.

Esbjerg fB's Benjamin Hvidt måtte udgå i lørdagens kamp mod HB Køge med en skade. Og nu er dommen faldet.

Tirsdag aften meddeler EfB, at den 24-årige midtbanespiller har pådraget sig en korsbåndsskade. Klubben skriver videre, at Hvidt forventes færdig for resten af indeværende sæson.

Det er tredje gang i karrieren, at Hvidt er ude med en korsbåndsskade, men den uheldige midtbanespiller er naturligvis ærgerlig over situationen.

- Jeg er mega-ærgerlig over, at jeg nu er sat ud af spillet i en lang periode. Jeg føler, jeg havde fået en god start i EfB, og at jeg var på vej i en rigtig god form, og så skete uheldet, og det er jeg ked af, fordi jeg så ikke kan hjælpe mine holdkammerater.

- Men det er sådan, det er, og jeg må bare klø på i min genoptræning, så jeg kommer endnu stærkere tilbage, udtaler Hvidt til klubbens hjemmeside.

Benjamin Hvidt er skiftet fra AGF til Esbjerg fB forud for denne sæson. Hans kontrakt i det vestjyske udløber i sommeren 2027.

Esbjerg er i omdrejninger: Tæver pointløse HB Køge

Mest læste

Notifications

Notifikationer