
Tidligere Barcelona-keeper stopper karrieren
Den chilenske målmand Claudio Bravo stopper som målmand efter en karriere, hvor han blandt andet har repræsenteret Manchester City og FC Barcelona.

Alt godt har en ende. Det er også noget, som den 41-årige målmand Claudio Bravo må konstatere.
Målmanden har valgt at indstille sin karriere, hvilket er sket efter fire år hos Real Betis.
Den rutinerede målmand stod i årets Copa America, og her blev han den ældste spiller turneringen. Men nu har Bravo valgt at lægge handskerne på hylden.
Karrieren har været succesfuld for den 41-årige målmand, som blandt andet har vundet to engelske mesterskaber med Manchester City og to spanske mesterskaber med Barcelona.
Herudover kan han prale af en Champions League-medalje i en tid med et stjernespækket FC Barcelona-hold i 2014/15-sæsonen.