Dansker-overblik: O’Riley fra start i Carabao Cup
Matt O’Riley starter inde for Brighton, når der i aften spilles Carabao Cup. Få overblikket over alle 19 danskere her.
Mandag blev Matt O’Riley præsenteret i engelske Brighton and Hove Albion.
Tirsdag aften får den netop udtagne landsholdsdansker debut for Premier League-klubben, som møder Crawley Town fra League One.
O’Riley starter inde i det sydengelske, men han er langt fra den eneste dansker, som kan komme i aktion i 32-delsfinalerne i Carabao Cup.
Hos Everton er Jesper Lindstrøm også i startopstillingen, når Doncaster venter hjemme på Goodison Park.
Midtbanespilleren Lasse Sørensen starter inde for Huddersfield, som er på besøg i Wallsall.
Joachim Andersen får sin første starter siden tilbagekomsten til Fulham, som møder Birmingham.
Tirsdag aften kan også give debut for Oscar Schwartau, som starter på bænken for Norwich, som møder Crystal Palace.
Watford starter til gengæld med Mileta Rajovic, når Plymouth gæster Vicarage Road.
Preston North End har kun en af sine tre danskere i holdopstillingen. Jeppe Okkels starter inde, mens Emil Riis og Mads Frøkjær må tage til takke med en bænkplads.
Hos Middlesbrough er den danske back Lukas Engel på bænken, når Stoke venter på Riverside Stadium.
Victor Torp er ligeledes på bænken for Coventry, som møder Oxford City.
Hverken Mads Hermansen, Jannik Vestergaard eller Victor Kristiansen er med i truppen for Leicester, som i stedet har Daniel Iversen med på bænken mod Tranmere.
Nicolas Madsen kan få debut, hvis han kommer ind for bænken mod QPR, som møder Luton Town. Her sidder Mads Andersen også på bænken.
Hos Millwall starter den danske keeper Lukas Jensen på bænken. Han er søn af den tidligere Burnley-keeper Brian ‘The Beast’ Jensen.
Få overblikket over dagens kampe her
Forvirring i Portugal om Kvistgaarden-rygte