Officielt: Arsenal henter spansk EM-helt Foto: Arsenal
Premier League

Officielt: Arsenal henter spansk EM-helt

Arsenal handler ind i Real Sociedad og styrker midtbanen med en af Spaniens vigtigste spillere fra EM-slutrunden.

Foto: Arsenal

Arsenal har gaflet en stor spansk profil.

Det står klart tirsdag eftermiddag, hvor The Gunners har præsenteret den 28-årige midtbanespiller Mikel Merino, som man har hentet i Real Sociedad.

Premier League-giganten meddeler ikke selv, hvor lang en kontrakt, der er tale om. Kun at den er lang.

Foto: Arsenal

Dog rapporterer transferjournalisten Ben Jacobs, at der er tale om en fireårig aftale med mulighed for et ekstra år.

- Vi er så glade for, at vi har hentet Mikel Merino. Mikel var et nøglemål for os denne sommer, og vi identificerer ham som en spiller, der passer perfekt ind i vores trup, fortæller klubbens sportsdirektør, Edu.

Navnebror og Merinos nye træner, Mikel Arteta, stemmer i.

- Som vi alle så ved EM, så er Mikel [Merino, red.] en vinder med hans stærke præstationer under slutrunden. Vi er meget glade for at kunne byde ham velkommen, lyder det fra Arteta.

Mikel Merino havde en afgørende rolle ved Spaniens EM-triumf, da han scorede sejrsmålet i kvartfinalen mod Tyskland efter 119 minutters fodbold på Mercedes Benz Arena i Stuttgart.

Mest læste

Notifications

Notifikationer