Toft om sygemelding: Det kan ikke være værre
Med Morten Wieghorsts sygemelding bliver det danske herrelandshold efterladt uden ansigt og i et vakuum på et særdeles skidt tidspunkt, mener kommentator Flemming Toft.
Fremtiden for det danske herrelandshold er kastet endnu mere ud i uvisheden.
Vikarierende landstræner Morten Wieghorst skulle egentlig have udtaget sin første landsholdstrup frem mod Nations Leauge-kampene mod Schweiz og Serbien mandag.
Den udtagelse er med Wieghorst sygemelding udskudt til tirsdag, og i stedet for Wieghorst bliver det nu dødboldstræner Lars Knudsen og assistenttræner Daniel Agger, der får ansvaret for udtagelsen.
Wieghorst ude med sygdom: Misser kommende kampeI forvejen herskede der en del usikkerhed om det danske landshold, da Morten Wieghorsts ansættelse som vikarierende landstræner i første omgang kun løber for resten af året. Nu er fremtiden endnu mere oppe i luften – og det på et særdeles skidt tidspunkt.
– Det kan ikke være værre – hverken for Morten Wieghorst, DBU eller landsholdet. Reelt set står dansk fodbold uden landstræner – en usædvanlig situation på et skidt tidspunkt.
– Det her skulle være Wieghorsts svendeprøve, han skulle række ud efter et mere fast landstrænerjob. DBU havde til hensigt at forlænge samarbejdet efter “prøveperioden”, de nye tiltag som var annonceret og tiltrængt er på mange måder udsat, og landsholdet får ikke den restart, som alle har skreget på, lyder det fra fodboldkommentator Flemming Toft.
Det danske landshold skal den 5. og den 8. september møde henholdsvis Schweiz og Serbien i to hjemmekampe i Nations League, men med Wieghorst sygemelding kryber der i endnu højere grad tvivl ind om fremtiden på DBU’s fodboldflagskib.
Wieghorst forklarer: Grundige og svære overvejelser– De to kampe i september er i en slags vakuum, for hvad nu? Al sympati til Wieghorst – men det efterlader alt omkring landsholdet uden ansigt og en fremtid sat i bero, lyder det fra Flemming Toft.
Morten Wieghorst regner selv med at være tilbage i spidsen for det danske landshold efter de to Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien.