LaLiga

Catalansk svingdør: Barca udlejer endnu en spiller

Der bliver ryddet op i Barcelona denne mandag. Senest er Clement Lenglet blevet udlejet til en af klubbens største konkurrenter.

Clement Lenglet under en kamp for Aston Villa.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Truppen bliver trimmet i FC Barcelona.

Tidligere mandag formiddag kunne den catalanske storklub dele nyheden om, at man har sendt Vitor Roque på leje i Real Betis.

Nu oplyser Barca, at også Clement Lenglet forlader klubben.

Den franske forsvarsspiller er ligesom Vitor Roque også sendt på leje. Han drager dog til Atletico Madrid i stedet.

Samtidig er der ikke en købsoption med i aftalen på ham – ligesom der ellers er det på Vitor Roque i Betis.

Lejeaftalen mellem Barca, Lenglet og Atletico Madrid strækker sig frem til sommeren 2025.

Clement Lenglet kom til Barca fra Sevilla i 2018 og står noteret for 160 optrædener i storklubben.

Han har dog tilbragt de to seneste sæsoner i Premier League. Først var han lejet ud til Tottenham i 2022/23, mens han i sidste sæson tørnede ud for Aston Villa.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P