– For mig er det et klokkeklart straffespark
Jesper Sørensen er ikke i tvivl, om at der var klart straffespark til Daniel Wass under Superliga-kampen mod Randers FC.
Blev Brøndby IF snydt for et straffespark?
Det er der i hvert fald nogen, der mener.
Mere specifikt Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, der efter skuffelsen mod Randers FC stiller spørgsmålstegn ved den manglende dom i situationen mellem Daniel Høegh og Daniel Wass tidligt i første halvleg.
– Det er fint nok, at der sikkert er en eller anden form for argumentation for, hvorfor det her ikke skal være et straffespark, og hvorfor det ikke skal være en forseelse. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at det her ikke er en forseelse. Så skal jeg have genskabt mine kundskaber til reglerne.
– Det er for mig en klokkeklar forseelse, og jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor (det ikke bliver dømt, red.). Vi spiller med VAR og lur mig, om det her ikke næste gang bliver et straffespark på alle mulige andre stadions.
– Altså, jeg kan simpelthen ikke se det, og jeg kan ikke forstå det. Men det kan være, jeg kan få en eller anden forklaring. Jeg nægter at tro på, at jeg kan få en god forklaring.
Se situationen med Daniel Høegh og Daniel Wass herunder:
Brøndby smed sejren på jorden: Det er dumtBrøndbys næste udfordring byder på et derby i Superligaen mod F.C. København i Parken.
Opgøret afvikles søndag den 1. september klokken 14:00 og bliver vist på TV3+ og Viaplay.