Bundesligaen

Video: Uheldig Bruun Larsen træder på due i tæt sejr

Jacob Bruun Larsen blev skiftet ind i anden halvleg, da Hoffenheim lørdag vandt sin første kamp i denne sæson af Bundesligaen. Her udspillede der sig en ganske mærkelig situation for danskeren.

Foto: Robin Rudel/Reuters/Ritzau Scanpix

Hoffenheim åbnede denne sæsons Bundesliga-konto med tre point, da de hjemme slog Holstein Kiel 3-2.

Danske Jacob Bruun Larsen blev skiftet ind i det 69. minut, og selvom danskeren ikke formåede at komme på scoringstavlen, skete der noget ganske mærkværdigt for ham.

Der var nemlig en due, der havde forvirret sig ind på banen, og da danske Bruun Larsen kom buldrende ned ad venstrekanten, flyttede den sig ikke. Derfor endte det med, at Bruun Larsens støvle ramte den forvirrede fugl.

Hoffenheim scorede kampens afgørende mål i det 87. minut, da Andrej Kramaric kronede en fantastisk præstation med et hattrick, og det var dermed en dramatisk åbningskamp for Bruun Larsen og kompagni.

Ikke desto mindre lagde de perfekt fra land, inden det i næste spillerunde gælder Eintracht Frankfurt på udebane.

Kampen mellem Frankfurt og Hoffenheim spilles lørdag den 31. august klokken 15:30.

Se videoen af Bruun Larsens due-sammenstød øverst i artiklen.

Frisparksperle i Bo H.’s blandede åbningsbrag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P