Premier League

Spurs-boss efter suspendering: Som at straffe sit barn

Tottenhams manager, Ange Postecoglou, fortæller, at det har virket at straffe Yves Bissouma.

Yves Bissouma i aktion for Tottenham Hotspur i venskabskampen mod Bayer München.
Foto: Kim Soo-Hyeon/Reuters/Ritzau Scanpix

Der har været intet fredagsslik til Yves Bissouma.

Tottenham-profilen modtog tidligere i august en suspendering for at have optaget sig selv inhalere lattergas.

Den suspendering har tilsyneladende virket. I hvert fald fortæller Spurs-manager Ange Postecoglou, at den maliske midtbanespiller har taget sig gevaldigt sammen – indtil videre.

– Kender I det, når man straffer sit barn, og de så gør alting rigtigt de næste to dage?

– Han har været den første, når vi har mødtes, og gør alting rigtigt, men der er altid fristelse henad vejen. Jeg har altid troet på, at man kan frelses, lyder det fra Ange Postecoglou ifølge Fabrizio Romano.

Tottenham spillede sin første kamp i Premier League sidste weekend, og her var Bissouma altså ikke at finde i truppen.

Chok i Spurs: Dyr stjerneangriber ramt af skade

Han er dog tilgængelig igen senere lørdag, når Spurs møder Everton hjemme i London.

Den kamp fløjtes op klokken 16:00 og bliver vist på TV3 MAX og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P