Portugisisk Fodbold

Porto henter ombejlet angriber i Atlético Madrid

FC Porto har natten til lørdag offentliggjort, at man har hentet Samu Omorodion i Atlético Madrid, som ellers var godt på vej til en Premier League-storklub.

Samu Omorodion skifter til FC Porto
Foto: FC Porto

Han kunne være blevet Chelseas 12. sommersigning.

Premier League-klubben var i længere tid kædet sammen med Samu Omorodion, der nu har valgt at gå en anden vej.

Således skifter den nu tidligere Atlético Madrid-angriber til FC Porto. Det bekræfter den portugisiske storklub natten til lørdag.

Omorodion, der var med for Spaniens OL-vindende hold, skriver under på en kontrakt, der binder ham til Porto indtil 2029.

Her kommer han til at spille med nummer 9 bagpå trøjen.

Hverken køber eller sælger oplyser om en transfersum, men transfermarkt.com mener at vide, at 20-årige Samu Omorodion bliver solgt for 112 millioner kroner.

Stort danskerskift på vej: Matt O’Riley skal til Premier League

Samu Omorodion nåede aldrig at få en førsteholdskamp for Atlético, men han har fået spilletid for Deportivo Alavés og Granada CF.

Her er det blevet til i alt ni scoringer i 36 optrædener.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P