Mågesyge Manchester: Uniteds elendige Brighton-statistik
Manchester United tabte igen-igen til Brighton, da de to hold tørnede sammen i Premier League lørdag eftermiddag. Og det er et nederlag, der taler ind i en kedelig United-statistik.
‘The Seagulls’ fra Brighton er for alvor ved at cementere sig som Manchester Uniteds nemesis.
Lørdag var ingen undtagelse, da ‘Mågerne’ tog alle tre point mod United takket være en scoring i den dybe overtid til resultatet 2-1.
I sidste øjeblik: Brighton henter sen sejr mod UnitedOg det sene sejrsmål taler ind i et statistik, som tilhængere af ‘De Røde Djævle’ næppe synes om.
Ifølge Squawka, der dykker ned i Premier League-statistikker er Brighton nemlig det mandskab, som United har den højeste nederlagsprocent mod.
Det beskriver de på X efter lørdagens kamp, hvor de skriver, at United har tabt hele 47 procent af kampene mellem de to mandskaber.
Og det er ikke kun Brighton som hold, der driller United. Faktisk hjemsøger Danny Welbeck ligeledes sin tidligere arbejdsgiver gang på gang.
33-årige Welbeck har nemlig scoret hele fem gange mod United, siden han forlod Old Trafford tilbage i 2014.
Dermed er han den tidligere United-spiller, der har scoret flest gange mod holdet fra den røde side Manchester.
Welbecks scoring mod United var ligeledes englænderens mål nummer 100 i karrieren.
Næste gang United skal i aktion er søndag den 1. september klokken 17:00 mod rivalerne fra Liverpool, der kommer forbi Old Trafford.