3F Superligaen

– Hollændere er nok hårdere end danskere mentalt

Sean Klaiber elsker duellerne i en fodboldkamp. Ikke kun de fysiske, men også de mere mentale af slagsen. Rig på erfaring fra Æresdivisionen føler han sig samtidig overbevist om, at de danske spillere ikke er helt så hårdføre som de hollandske, når det kommer til det mentale spil.

Sean Kaliber driver bolden frem for Brøndby IF mod AaB.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sean Klaiber elsker kampene i kampen.

Det har han udtalt ved flere lejligheder.

Senest er han nu begyndt at spille som den højre midtstopper i et tremandsforsvar – og det har ikke givet færre dueller for hollænderen.

Det er dog ikke kun de fysiske dueller, som Brøndby-profilen ser frem til, når han går på banen.

Det gør sig i høj grad også gældende for de mere mentale kampe med modstanderen.

– Det er også en del af fodbold. Fodbold er et mentalt spil.

– Hvis du kan komme ind i hovedet på din modstander, er du allerede foran med 1-0, siger han til campo.dk og de øvrige fremmødte medier efter træning.

Her har han samtidig gjort sig en observation.

Baseret på sin tid i Brøndby IF og derudover en lang række år i hollandsk fodbold, er han nemlig ikke i tvivl om, at hans eget folkefærd er lidt sværere at bokse med, når det kommer til det mentale spil.

– Hollandske fyre er lidt mere hårdføre end danske. Det bliver jeg nødt til at sige.

– Danskere generelt er virkelig flinke, og hvis man siger noget til dem, så tager de seriøst.

– I Holland er vi efter hinanden hele tiden, så på den måde er vi nok lidt mere hårdhudede end danskere er, siger han.

Sean Klaibers næste offer for det mentale spil bliver formentlig en spiller fra Randers FC.

I hvert fald slår kronjyderne vejen forbi Brøndby Stadion søndag klokken 18.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P