Esbjerg er i omdrejninger: Tæver pointløse HB Køge
Humøret må være højt i Esbjerg, mens HB Køge har store problemer i bunden. Det er endnu ikke lykkes mandskabet at hente et eneste point i sæsonen.
NordicBet Liga-oprykkerne har fat i en god gænge. Og det har HB Køge på ingen måde.
Og lørdag gik Esbjergs form udover HB Køge, som rejser hjem til Sjælland med et 4-1 nederlag i bagagen.
Med sejren er Esbjerg i skrivende stund nummer tre i landets næstbedste række. I den anden skraber Køge bunden med nul point for syv kampe.
Sejren kom på plads på tre gyldne Peter Bjur-minutter i anden halvleg. Først scorede den tidligere AGF- og Brøndby spiller til 2-0, og kort efter lagde han op til Yacine Bourhanes 3-0 mål.
I første halvleg scorede Andreas Lausen sit fjerde mål i sæsonen. Mod slutningen af kampen satte Elias Andersen Esbjergs fjerde mål ind. I overtiden pyntede Jafar Arias på resultatet på straffespark.
Det ser meget sort ud for HB Køge i bunden af rækken som udover de syv nederlag for ligeså mange kampe har en målscore på 4-21.