3F Superligaen

Achouri sætter pris på belønning: Elsker det her

Elias Achouri har fået forlænget sin kontrakt i F.C. København. En forlængelse, som den tunesiske offensivprofil er meget glad for.

FCKs Elias Achouri og Viborgs Serginho under superligakampen mellem F.C. København og Viborg FF i Parken i København søndag den 18. august 2024
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København har netop bekræftet, at Elias Achouri forlænger sin aftale med klubben.

En forlængelse, sportsdirektør Sune Smith-Nielsen omtaler som en belønning.

Nærmere bestemt en belønning for den udmærkede første sæson, som Elias Achouri fik smækket sammen i fjor, efter han kom til klubben fra Viborg FF.

Og hovedpersonen selv lægger ikke skjul på, hvor glad han er for at være i København.

FCKs Elias Achouri og Viborgs Serginho under superligakampen mellem F.C. København og Viborg FF i Parken i København søndag den 18. august 2024
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Jeg er virkelig glad for denne forlængelse, og jeg glæder mig til at fortsætte min historie her i F.C. København. Det betyder meget for mig at spille i en stor klub som FCK. Jeg har det dejligt i byen, og jeg elsker klubben, mine holdkammerater og trænerne, som er med til at forbedre mig hver evig eneste dag

– Det kan godt lyde lidt som en kliché, men jeg har det virkelig dejligt her i klubben, og jeg elsker at spille i et fyldt Parken. Jeg sætter pris på, at klubben har ønsket at forlænge min aftale, og jeg kan mærke, at klubben vil mig. Jeg har selvfølgelig også personlige målsætninger med min forlængelse – hele tiden blive bedre og vinde mesterskabet, siger Elias Achouri til FCK’s egne kanaler.

Cheftræner Jacob Neestrup fortæller, at han er godt tilfreds med fortsat at få lov at arbejde sammen med Elias Achouri.

– Elias spillede en utrolig stærk første sæson, hvor han fra første dag viste, at han nyder at spille i F.C. København. Han viste sig flot frem både nationalt og internationalt, og han har en unik evne til at skabe chancer.

– Det er en fornøjelse at arbejde med en spiller, som er så positiv i sin indstilling til at forbedre sig selv, sine holdkammerater og holdet. Han er vellidt i truppen og tager også ansvar socialt for de andre, lyder det fra Jacob Neestrup.

Fans fra AaB og AGF sigtet for uroligheder

Achouri, Neestrup og resten af FCK-mandskabet byder FC Nordsjælland op til dans i 3F Superligaen søndag på Right to Dream Park.

Den kamp kan du se fra klokken 16:00 på TV 2 og TV 2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P