3F Superligaen

Viborg forlænger med U17-topscorer

Viborg FF har fredag meddelt, at klubben forlænger med kontrakten med Adam Kleis-Kristoffersen, som spiller på klubbens U17-mandskab.

Foto: Viborg FF

Adam Kleis-Kristoffersen scorede 34 mål i 30 kampe for Viborgs U17-mandskab i sidste sæson.

Fredag har den midtjyske klub annonceret, at man har forlænget kontrakten med den 16-årige angriber, hvor man nu har papirer på hinanden til sommeren 2027.

I Viborg FF er man glade for udviklingen hos den unge angriber, og man håber han kan fortsætte i samme spor, fortæller klubbens talentchef.

-Vi er meget glade for den udvikling, Adam har lavet i de seneste år. Han har fået bygget mange gode ting på sit spil, og vi tror på, at han kan tage yderligere skridt hos os og sammen med os, og med den nye kontrakt, så giver vi ham ro til at fortsætte i samme spor, udtaler Mads Holm, talentchef i Viborg FF.

Foto: Viborg FF

– Adam blev topscorer i U17 Divisionen i sidste sæson, og det vigtigt at sige med Adam, at han er en helt vildt stærk holdspiller. Han har lederegenskaber, gode kommunikationsevner og er enormt arbejdsom, så udover at have en god fysisk pakke og målscorerevner, så har han også et rigtig stærkt mindset.

Kleis-Kristoffersen har endnu ikke fået debut på Viborg FF’s førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P