Officielt: Hobro henter profil hjem fra Randers
Hobro meddeler fredag, at klubben henter Mikkel Pedersen i Randers FC.
Mikkel Pedersen skiftede fra Hobro IK til Randers FC for to år siden – nu vender midtbaneprofilen hjem.
Fredag meddeler Hobro, at klubben har skrevet en treårig kontrakt med den 28-årige centrale midtbanespiller, som nåede 42 kampe i Randers.
Mikkel Pedersen bar anførerbindet i Hobro IK, inden han skiftede væk i 2022, og i den nordjyske klub er der også stor tilfreds med tilgangen.
– Da vi fik muligheden om at hente M.P. hjem var det en no-brainer for os. Vi kunne ikke lade denne unikke mulighed gå forbi, og at vi nu er enige om en treårig kontrakt med M.P. glæder mig helt vildt meget.
– Han kender os og vi kender ham rigtig godt og ved hvad vi står for som klub. M.P. bliver en super tilføjelse til vores unge trup, hvor han med sine kompetencer og lederegenskaber kommer til at supplere vores unge trup perfekt.
– Vi får en spiller, der er i sin bedste fodboldalder, der står knivskarpt og er klar til at tage endnu en tørn og bidrage til vores klub, udtaler den tekniske chef.
Glæden er også gengældt fra Mikkel Pedersen, som er glad for at vende tilbage.
– Jeg er enormt stolt og glad over at vende hjem til Hobro IK. Hobro IK er en klub, der betyder enormt meget for mig og som har en helt særlig plads i mit hjerte.
– Jeg glæder mig til at blive en del af truppen, sammenholdet og den positive udvikling, som klubben har gennemgået de senere år.
Mikkel Pedersen har første træningsdag i Hobro på lørdag.
Medie: Svensk tophold byder på NordicBet Liga-bomber