Championship

Hoff Thorup bekræfter: Oscar Schwartau er tæt på

Norwich Citys danske manager bekræfter på pressemøde fredag, at en transfer af Brøndbys Oscar Schwartau er tæt på.

FC Nordsjællands cheftræner Johannes Hoff Thorup Superligakampen mellem FC København og FC Nordsjælland i Parken i København søndag den 26. maj 2024
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Torsdag brød nyheden, at Brøndbys Oscar Schwartau er tæt på et skifte til engelske Norwich City i Championship.

Fredag afholder The Canaries danske manager, Johannes Hoff Thorup, pressemøde forud for lørdagens kamp mod Sheffield United.

Hoff Thorup blev spurgt ind til Schwartau af den fremmødte engelske presse, og her var der store roser til den unge Brøndby’er.

– Han er en god spiller. Han er en spiller med en virkelig god timing i sit spil, han er god til at læse offensive situationer og støde til i feltet på rette tid.

– Han har et godt blik for at lave mål og være involveret i det offensive spil. Han kan dække en masse af banen og har en god fysisk.

Vejles Miiko Albornoz og Hamza Barry og Brøndbys Oscar Schwartau under superligakampen mellem Brøndby og Vejle på Brøndby Stadion mandag den 29. juli 2024
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Schwartau er bare 18 år gammel, men har allerede god erfaring fra den danske Superliga. Og det bemærker Hoff Thorup også.

– Han spillede tidligt i den danske liga, og han har været vant til et konkurrencepræget miljø fra en tidlig alder, selvom han er ung.

– Så helt klart en spiller, som er interesseret for os.

Er handlen ved at komme tættere på?

– Jeg tror, det er fair at sige, at det er tæt på, udtaler Hoff Thorup og kigger over på sin pressemedarbejder.

– Lad os se, slutter en smilende Hoff Thorup.

Oscar Schwartau får angiveligt en fireårig kontrakt i Norwich.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P