3F Superligaen

Fans fra AaB og AGF sigtet for uroligheder

I fredagens kamp var det et fyldt Aalborg Portland Park, som dannede rammerne for en klassiker i dansk fodbold. AGF vandt opgøret 4-0 mod AaB, men det var ikke kun på banen, der var gang i den.

AaB fans med romerlys i superligakampen mellem AaB og AGF på Aalborg Portland Park
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nordjyllands Politi var hurtigt ude med en status efter fredagens intense opgør mellem Aab og AGF.

I den forbindelse fortæller fungerende vicepolitiinspektør Mads Hessellund, leder af Nordjyllands Politis indsats under superligakampe, at der har været få sigtelser.

Overordnet set var det en rolig afvikling af opgøret, men vicepolitiinspektøren udtaler følgende om urolighederne til politiets hjemmeside:

– Der har dog været fans fra begge klubber, som har maskeret sig og afbrændt fyrværkeri inde på stadion. Og gør man det, risikerer man bøde og/eller karantæne.

Desuden meddeler Nordjyllands Politi, at der ingen anholdte har været i aften i forbindelse med fodboldkampen.

Med 4-0-sejren topper AGF lige nu 3F Superligaen, mens AaB skal rejse sig efter to identiske nederlag i streg på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P