NordicBet Ligaen

Bekræftet: HB Køge udlejer Dorgu til Serie A-klub

HB Køge bekræfter fredag, at klubben udlejer Ifenna Dorgu til Serie A-klubben Genoa.

Foto: HB Køge

Serie A råder allerede over storebror Patrick Dorgu -nu følger Ifenna Dorgu trop.

Fredag meddeler HB Køge, at man er blevet enige om en lejeaftale med Genoa for den 18-årige angriber.

Aftalen indeholder en købsoption, der gøres obligatorisk, hvis en række sportslige kriterier opfyldes under lejeopholdet, oplyser HB Køge.

Lejeaftalen vækker glæde hos HB Køges sportsdirektør, Auri Skarbalius.

– Vi er blevet præsenteret for et tilbud, der giver god mening for både os og Dorgu. Allerede som 16-årig viste vi Ifenna tillid med spilletid i NordicBet Ligaen – og han kvitterede med flere vigtige scoringer.

Foto: HB Køge

– At han nu får chancen for at vise sig frem i en stor, traditionsrig klub er selvfølgelig en fantastisk mulighed for ham, men også en blåstempling af vores ungdomsarbejde og vores store satsning på egne talenter, udtaler Auri Skarbalius.

Dorgu er noteret for 35 kampe for HB Køge med fem mål til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P