Så godt som på plads: Arsenal henter spansk EM-profil
Mikel Merino er tæt på at kunne kalde sig for ny Arsenal-spiller. Det skriver den italienske journalist Fabrizio Romano på X.
Arsenal er i færd med at forstærke midtbanen med en spanier.
Den italienske journalist Fabrizio Romano skriver på X, at Arsenal er blevet enige med 28-årige Mikel Merino om en kontrakt, der skal løbe til 2028.
Derudover er Premier League-klubben også blevet enige med Real Sociedad om vilkårene for en transfer ifølge Romano.
Merino har tidligere spillet i Premier League. 2017 blev spanieren lejet ud fra Borussia Dortmund til Newcastle United.
Og her imponerede spanieren med rekordfart. Allerede måneder efter lejeaftalen blev indgået, aktiverede Premier League-klubben en klausul, som gjorde den permanent.
Men allerede sommeren efter skiftede Merino tilbage til spansk fodbold og Real Sociedad. Her har han siden spillet 242 kampe og scoret 27 mål.
Real Sociedad-stjerne træner ikke med – på vej til Arsenal