LaLiga

Journalist skyder Hummels-rygter ned: Falsk agent på spil

Mats Hummels står lige nu uden klub og tidligere torsdag blev han så meldt i forhandlinger med spansk bundklub. Der er dog ikke hold i rygterne, lyder det nu fra andre kilder.

Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Mats Hummels står uden kontrakt.

Det gør han efter en hel karriere i tysk fodbold, hvor han har repræsenteret både Bayern München og Borussia Dortmund – på seniorplan i 16 år.

Nu er den 35-årige tysker så på klubjagt, og onsdag blev han sat i forbindelse med RCD Mallorca, men det viser sig nu at være det pure opspind.

Det skriver Marco Antonio Sande, der er jorunalist hos det spanske medie Cope, på X.

Her skriver han blandt andet, at Hummels’ familie er meget sure over, at en falsk agent forhandler med RCD Mallorca på Mats Hummels’ vegne og med flere opslag på de sociale medier de seneste dage har kørt rundt med medierne.

I stedet skulle han være i kontakt med Real Sociedad lyder det fra den italienske journalist Fabrizio Romano, som dog ikke uddyber yderligere.

Mats Hummels spillede ungdomsfodbold i FC Bayern München, men han nåede blot én Bundesligakamp for sydtyskerne, før han i 2008 tog på leje hos rivalerne Borussia Dortmund. Det ophold blev året efter vekslet til et permanent af slagsen og herefter spillede Hummels i den gule trøje frem til 2016, hvor han atter vendte retur til FC Bayern München. I sin første tid i Dortmund var han med til at vinde det tyske mesterskab i både 2011 og 2012, ligesom Dortmund også vandt den tyske pokaltitel i 2012, mens Hummels var en del af Tysklands hold, der vandt VM i 2014.

I 2016 skiftede han så tilbage til FC Bayern München, med hvem han vandt det tyske mesterskab de tre følgende sæsoner foruden endnu en tysk pokaltitel. I 2019 gik turen så tilbage til Dortmund, hvor højdepunkterne var en tysk pokaltitel i 2021 samt den tabte Champions League-finale i foråret 2024.

Hertil har han vundet seks tyske Supercup-titler med FC Bayern München og Borussia Dortmund.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P