Jørgensen holder buret rent i Chelsea-debut
Filip Jørgensen fik debut for Chelsea, der torsdag aften hev en pligtsejr på 2-0 hjem mod Servette fra Schweiz. Dermed har klubben et ben i Conference League.
Filip Jørgensen satte torsdag aften det bedst mulige aftryk i sin Chelsea-debut.
Den danske keeper holdt buret rent, da London-klubben hjemme på Stamford Bridge besejrede Servette fra Schweiz i kvalifikationen til Conference League.
Chelsea – som ikke kan have problemer med at stille hold – pligtsejrede med 2-0.
Det var først i anden halvleg, at Jørgensens holdkammerater Christopher Nkunku og Noni Madueke scorede kampens mål.
Den nye Chelsea-træner Enzo Maresca stillede stærkt op med flere af de mange nye navne. Udover danske Jørgensen var der også ålads til Tosin Adarabioyo, Pedro Neto og Kiernan Dewsbury-Hall fra start.
Filip Jørgensen skiftede til Chelsea fra spanske Villareal tidligere på sommeren.