Conference League

FCK snupper smal sejr i vigtig Conference League-dyst

FC København fik med hiv og sving sikret sig en vigtig sejr hjemme i Parken i den afgørende runde af Conference League-kvalifikationen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København står med det ene ben i Conference League-spillet.

Torsdag kunne de nemlig sikre sig en 2-0 sejr hjemme i Parken mod upåagtede Kilmarnock, men trods status af storfavorit skulle FC København ind i kampens slutning, før de fik hul på skotterne.

Kampen startede åbent den første halve time, hvor københavnerne var mest på bolden, men ingen af holdene formåede at skabe de helt store chancer, før Denis Vavro efter lige godt en halv time fik en afslutning, som en Kilmarnock-forsvarer måtte kaste sig ned for at blokere.

Herefter stod der i højere grad FC København på kampen, men trods et par forsøg mere af FC København, herunder den skydeglade midterforsvarer Denis Vavro, og en omstilling af klubbens nye højre back Giorgi Gocholeishvili, som først blev stoppet i sidste øjeblik, måtte spillerne gå til pause med 0-0.

Kort før pausen måtte Birger Meling udgå med en skade, hvorfor Kevin Diks overtog venstre back og nyindkøbte Gabriel Pereia indtrådte i midterforsvaret.

Efter kampen stod der kun FC København på kampen, men trods flere muligheder skulle kampen alligevel hen til det 76. minut, før den helt store mulighed kom efter et VAR-tjek: et straffespark.

Den mulighed lod Kevin Diks ikke passere, og han sparkede bolden sikkert ind til 1-0.

Efter 78 minutter fik Mohammed Elyounoussi så en mulighed tæt under mål for at udbygge til 2-0, men det lykkedes ham ikke, da han sparkede bolden langt over mål.

Dybt inde i kampens overtid kunne københavnerne dog ende lettet op, da Rasmus Falk efter et hjørnespark sendte bolden i mål. Utroligt vigtig scoring for FC København, som nu står med det ene ben i Conference League-spillet.

2-0 blev dermed kampens slutresultat.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P