AC Horsens bekræfter exit: Hans fremtid ligger et andet sted
Sent onsdag aften meddelte østrigske St. Pölten, at de henter at Elijah Just. Torsdag har AC Horsens også bekræftet.
Elijah Just er allerede præsenteret i østrigske SKN St. Pölten. Og nu bekræfter AC Horsens, at de har sagt farvel til newzealænderen.
Just er sendt til Østrig på en lejekontrakt, men i aftalen ligger også en købsoption, som kan binde Just på en permanent kontrakt.
Og selvom kantspilleren har spillet i de seneste kampe for AC Horsens i NordicBet Ligaen, så er han kommet i overskud, lyder det fra klubbens sportsdirektør.
– For Eli har det været op og ned i AC Horsens og mest op, men vi har vurderet, at vi er godt dækket ind offensivt, selvom han har spillet et par kampe på det seneste.
– Vi har en fælles forståelse af, at hans fremtid ligger et andet sted, udtaler sportsdirektør Esben Hansen.
Elijah Just kom til AC Horsens i 2022 fra FC Helsingør Siden er det blevet til 62 kampe i gult for den 24-årige newzealandske landsholdsspiller.
Vildt drømmemål sikrer AC Horsens sejren i Roskilde