LaLiga

Officielt: Gallagher skifter til spansk storklub

Conor Gallagher er netop blevet bekræftet som ny spiller hos spanske Atlético Madrid.

Conor Gallagher under en træning med det engelske landshold ved EM 2024.
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Så blev det langt om længe officielt.

Conor Gallagher skifter den engelske hovedstad ud med den spanske ditto.

Nærmere bestemt skifter han fra Chelsea til Atletico Madrid. Det oplyser de to storklubber onsdag.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Atletico Madrid sendt 42 millioner euro i retning af Chlesea for at få fat i den engelske midtbanespiller. Det svarer til 313 millioner kroner.

Helt sikkert er det dog, at Conor Gallagher har skrevet under på en aftale af fem års varighed i sin nye klub.

Den i dag 24-årige midtbaneslider kom til Chelseas akademi allerede som otteårig, og dermed slutter et langt forhold også med skiftet.

I alt står Conor Gallagher noteret for 95 kampe for Chelseas førstehold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P