
Medie: PL-konkurrent overvejer Uniteds Sancho
Jadon Sancho er knapt nok vendt retur til Manchester United, før han nu meldes som et seriøst emne hos en af den engelske storklubs konkurrenter.

Efter at have røget i unåde hos Manchester United-manager Erik ten Hag, tilbragte Jadon Sancho den første halvdel af 2024 på leje i Dortmund.
Denne sommer er han vendt tilbage igen, men det er ikke sikkert, at det kommer til at vare ved særlig længe.
I hvert fald skriver The Athletic, at Chelsea overveje at gå ind i kampen om den 24-årige englænders underskrift.
Også franske Paris Saint-Germain har sommeren igennem været sat i forbindelse med Jadon Sancho.
Manchester United vil i givet fald gerne have 40 millioner pund for offensivspilleren. Det svarer til 350 millioner kroner.
Jadon Sanchos aftale står lige nu til at løbe ud i sommeren 2026.