Chelsea-angriber til lægetjek hos oprykker – særlig aftale
Armando Broja ser ud til snart at være klar til at tørne ud for Ipswich Town i en aftale, der i den grad er påvirket Premier League-oprykkerens succes.
22-årige Armando Broja famler stadig efter sit gennembrud i Chelsea.
Derfor er den albanske angriber nu efter alt at dømme på vej til Ipswich Town.
Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano.
Det er dog en lidt speciel aftale, som parterne menes at indgå med hinanden.
Således er der tale om en lejeaftale, som Ipswich er tvunget til at veksle til et køb efter sæsonen – hvis altså man overlever i Premier League.
Ender det med en nedrykning kan oprykkerklubben derimod formentlig godt skyde en hvid pil efter Armando Brojas egenskaber i den efterfølgende sæson.
Klarer Ipswich skærene, skal de smide omkring 30 millioner pund for den albanske landsholdsangriber.
Skiftet er så tæt på, at underskriften forventes at blive sat i løbet af få timer.
Armando Broja står noteret for 38 kampe med tre scoringer til følge i Chelsea.