
Bekræftet: Zwolle henter Graves i Italien
PEC Zwolle har netop offentliggjort, at man henter danske Simon Graves i italiensk fodbold.

Foto: PEC Zwolle
Hollandsk fodbold er blevet en dansker rigere.
Simon Graves har netop sat sin signatur på en ét-årig lejeaftale i den hollandske klub.
Den 25-årige stopper kommer til fra italienske Palermo, som til daglig gør sig i Serie B.

PEC Zwolle har en købsoption i aftalen, der muligvis kan binde danskeren til den hollandske klub frem til sommeren 2027.
Simon Graves skiftede til Palermo efter 95 kampe for Randers FC, hvor han var fast mand i bagkæden gennem flere sæsoner.