Medie afslører: Viborg gafler bejlet FCK-talent
Viborg FF opruster midtbanen, hvor klubben den her gang henter Thomas Jørgensen på en fireårig aftale. Det erfarer Tipsbladet.
Lægetjekket er overstået, og kontrakten er skrevet under.
Sådan lyder det fra Tipsbladet, der kan afsløre, at Thomas Jørgensen skifter F.C. København ud med Viborg FF.
Københavnerne sælger angiveligt den unge midtbanekreatør for 4,5 millioner kroner.
Det er anden gang i dag, at FCK sælger et talent til en anden Superliga-klub:
Medie: FCK og Silkeborg enige om angriberDet store midtbanetalent, som i sidste sæson var lejet ud til Hvidovre, har endnu ikke fået chancen blandt Jacob Neestrups mandskab.
Derudover har Thomas Jørgensen været et eftertragtet navn i sommerens transfervindue blandt flere 3F Superliga-klubber.
Nu er det blevet tid til et skifte for den 18-årige talentfugl, som har været en del af F.C. København siden juli 2022.