Legia-træner straffet efter fuckfinger til Brøndby-fans
Efter slutfløjtet i Conference League-returopgøret mellem Legia Warszawa og Brøndby IF sendte cheftræneren for polakkerne, Goncalo Feio, en grim hilsen til de blågule fans. Dét har resulteret i en straf.
Goncalo Feio har været en kritiseret herre, efter et sæt fuckfingre mod Brøndby-fansene i sidste uge.
Nu har Legia Warszawa skrevet på klubbens X-profil, at handlingen har fået konsekvenser.
UEFA valgte nemlig at åbne disciplinærsag mod cheftræneren, og nu er dommen kommet.
Goncalo Feio har fået en betinget straf på en spilledags karantæne, hvilket betyder, at han skal afsone straffen, hvis han overtræder UEFA’s retningslinjer inden for de næste 12 måneder.
På X lyder det fra klubben, at Feio stadig kommer til at lede holdet i de næste kampe i kvalifikationen i UEFA Conference League.
Dommen kommer kort efter, at cheftræneren har været ude og undskylde til Brøndby-fansene.
Så kom den: Legia-træner undskylder for fuckfinger