Premier League

Gamle Vardy på pletten igen: Alder er bare et tal

Nok er Jamie Vardy 37 år, men det afholder ikke angriberen fra at spille med i Premier League.

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Jamie Vardy gjorde mandag aften, hvad han altid har gjort bedst:

Dukkede op inde i modstanderens felt, og fik bolden lagt i kassen.

Mandag gik det ud over Tottenham Hotspur, da Vardy headede udligningen ind for Leicester, og dermed sikrede han et point til Leicester i sæsonåbneren.

Efter kampen fortalte The Foxes’ målræv, at den fremskredne alder ikke er noget, han tænker over.

– Jeg ser det bare som et tal. Så længe, jeg fortsætter med at passe på mig selv, og mine ben føles godt, vil jeg forsætte så længe det er fysisk muligt, udtaler englænderen til Sky Sports.

Leicester var trykket langt tilbage af Tottenham i første halvleg, men lykkedes alligevel med at slå tilbage efter pausen.

– Vi tog en lille snak i pausen. Tottenham er et virkelig godt hold, men vi viste dem for meget respekt, og vi begyndte at gå til dem, og det ændrede momentum, lyder det fra Vardy.

Du kan se mål og højdepunkter fra kampen her:

Vardy sikrer point til Leicester mod Spurs

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P