Brøndby-trio byder Jylland op til dans på rundens hold
Rundens hold i 5. spillerunde er domineret af otte spillere fra Jylland, mens de tre repræsentanter fra Sjælland alle kommer fra Brøndby IF.
Rundens hold i 5. spillerunde af 3F Superliga er tirsdag blevet offentliggjort.
Her tegner der sig et billede af jysk dominans – med undtagelse af hele tre Brøndby-spillere, som har fundet vej til den ugentlige hæder.
Der er her tale om Fillip Bundgaard, Daniel Wass og Sean Klaiber.
Resten af holdet udgøres af spillere fra jyske klubber.
Silkeborg IF, FC Midtjylland og AGF har hver især to spillere på holdet, mens også Viborg FF og Sønderjyske er repræsenteret.
Særligt Oscar Hedvall, der efter en lang og sej kamp for at vende tilbage til spilletid i landets bedste række, vækker opsigt. Han fik sin plads i Viborg-målet på bagkant af Lucas Lunds lidt for sene optræden i bylivet, hvilket kostede ham pladsen i Viborg-målet.
Værd at notere sig er det også, at AGF’s Mads Emil Madsen har fundet vej til rundens hold for fjerde gang i denne sæson.
Du kan se hele rundens hold i 3F Superligaen nedenfor